Rust Live | RUST

Rust Live

Shivu + Mads Wilter + DONNA

12 oktober, 2018
20.00
Dørene åbner: 
20.00
Entré: 
60 kr.

Shivu
shivu er lyden af os. shivu er lyden af varm sommer, lys øl, lange nætter og solbrændte kroppe i det iskolde hav. shivu er lyden af 5 venner og den musik, der kommer ud af det. shivu er lyden af jazzede akkorder, hiphoppede rytmer, r'n'b'ede-baslinjer forenet i en popmelodi. shivu lyder som noget velkendt, men alting er nyt. 
 

Mads Wilter
Mads Wilter er et projekt, som er affødt af Mads Buhl, der startede ud som solist, hvis første indspilninger blev anbefalet af DR’s KarriereKanonen. I dag har projektet fået faste følgesvende bestående af Martin Hastrup på guitar, Emil Østergård på bas og sidst, men ikke mindst, Jacob Elbæk på trommer. 

I et øvelokale på det ydre Nørrebro mødes de fire medlemmer og skaber musik, som de selv vil kalde for en god ”suppedas” af melankoli og melodiske melodier, tilsat forskellige karakteristiske træk fra rock og pop, toppet med Mads' nærværende og luftige vokal. Teksterne kredser om temaer som fylder i hovedet på en ung mand, såsom rådvildhed, kærlighed og eksistens. 

Koncerten på Rust vil blive bandets sidste optræden i efteråret 2018, så oplev dem inden de går i studiet.

DONNA
DONNA er en helt ny duo på den danske musikscene, men deres hjertevarme elektropop har allerede været på radaren hos både P3 og P6 Beat. Deres nye single ’Spend Some Time’ har netop haft premiere på Red Bull Music, og med dette udspil demonstrerer DONNA, hvordan et synthdrevet popudtryk kan kombineres med sangskrivning, der kredser om en hungren efter kærlighed og selvtillid.