Paris | RUST

Paris

(US - Natkoncert)

02 marts, 2019
23.00
Entré: 
160 kr. + gebyr i forsalg / 195 kr. i døren

Den californiske rapper, Paris, der blandt andet er kendt som Post Malones protegé, har i år gjort sig bemærket med sin roste EP One Night In Paris og som opvarmning for netop Post Malone og 21 Savage på deres amerikanske tour sammen. Nu kommer den hypede rapper til Danmark for første gang med en natkoncert på Rust 2. marts. 

Paris har i undergrunds-hiphop - og Post Malone kredse været et navn, der hyppigt er dukket op og blevet holdt øje med. Den californiske emo-rapper fik dog for alvor opmærksomhed, da han udgav sin længe ventede EP One Night In Paris, og var med som support for vennen Post Malone og 21 Savage på deres fælles turné i USA tidligere på året. Nu kan danske fans af emorap-bølgen se frem til at opleve Paris på dansk jord for første gang, når han indtager Rust med en natkoncert 2. marts.

Hans stil kendetegner nogle af de tendenser, der trives i undergrundshiphoppen lige nu, og som blander både punk, pop og trap. Selv har han udtalt, at hans inspirationskilder spænder lige fra Kid Cudi til Yo-Yo Ma, og at han skulle være opkaldt efter The Cure-albummet Paris. 

Derfor er det måske ikke så overraskende, at nogle anmeldere har beskrevet Paris’ lyd som ”My Chemical Romance coated hip-hop” (New England Music News), og at navne som den legendariske blink-182 trommeslager Travis Barker og emorap-kollegaen Trippie Redd er at finde på EP’ens featureliste. 

Paris er brandvarm fra den amerikanske turné med Post Malone og 21 Savage, og med den nye EP i rygsækken er der masser at se frem til for danske fans, når han indtager Danmark for første gang til marts på Rust.