Dappy | RUST

Dappy

(UK - Natkoncert) + Support: Jonah Wright

29 maj, 2019
22.00
Dørene åbner: 
22.00
Entré: 
65 kr. + gebyr i forsalg / 80 kr. i døren

Den 29. maj kommer den britiske multi-platin sælgende artist Dappy og vælter Guldbergsgade 8 på Nørrebro!

Superstjernen Dappy, fra det nordlige London kan ganske enkelt ikke ignoreres, med et bagkatalog der tæller verdensturnéer som en del af kæmpesuccesen ’N-Dubz’, en håndfuld mixtapes, solo-udgivelsen ”Bad Intentions” fra 2012 samt den notoriske ’Tarzan’ serie af solide, tunge numre med kunstnerens mesterlige flow, skarpe produktioner og strømlinede musikvideoer.

Udover Dappys egne numre, som for øvrigt tæller samarbejder med alle de mest veletablerede rappere fra den engelske grimescene (Tinchy Stryder, Skepta, Wiley, Chip m.fl.), er også nummeret ”Rockstar” at finde på Bad Intentions, hvor den legendariske guitarist Brian May fra Queen har assisteret kunstneren med en guddommelig portion guitar og en gæsteoptræden i nummerets musikvideo.

 

 

Vi glæder os utroligt meget til at se jer alle sammen her, når Camden Town’s egen for en aften får scenen til at ryste. Med fænomenale evner som rapper, sanger, sangskriver, producer og skuespiller, er der definitivt budt op til en kraftpræstation i verdensklasse.

 

Line-up:

- Dappy (UK - Natkoncert)

- Jonah Wright (DK - support)

- Emil Degner

- Lange Jan