Koncert | RUST

Koncert

Morten Lava + Peter Amoras + Telescope For The Blind

21 Juni, 2019
20.00
Dørene åbner: 
20.00
Entré: 
60 kr. i døren

Morten Lava

Danske singer-songwriter Morten Lava tager dig på en atmosfærisk rejse ind i sit musikalske univers ved hjælp af følelsesladet indie-pop.
Med rod I den Nordiske, folk-inspirerede lyd skaber Morten et drømmende soundscape med elementer af alternative pop og folk-rock.
Morten Lava er det kreative sind bag alle hans sange, men ydermere producerer og udgiver han også selv. På scenen bringer han sangene til live med hjælp fra 3 musikere fra London, hvor Morten for tiden er bosat.

Morten spiller til sommer på de engelske festivaler Barn On The Farm og 2000Trees.

Varm op til Morten Lava's live sæt med hans seneste single 'Colour Me' som havde premiere på New Noise Magazine i Marts

Peter Amoras

Peter Amoras er et af de nye store talenter i den danske æter. På den første EP udgivelse ‘I blæk, I bølger’ står de store følelsesladede lydtapeter og den ærlige danske sangskrivning i spidsen. Klangfulde elguitarer og synthesizere bakker op om den melankolske lyrik, og en akustisk guitar sniger sig ind og vækker en nostalgisk varme.

GFR sagde: “Det kan ind i mellem minde lidt om Mikael Simpson’s soloalbums fra midt-00’erne – der er noget af samme blåtonede sårbarhed i det, ligesom der også er noget ved intonationen i vokalen, der trækker mine tanker i den retning. ‘Fri’ er faktisk en ret interessant og fængende åbner, der gør indtryk.”

DR’s KarriereKanonen anbefalede numrene ‘I virkeligheden’ og ‘Fri’ med ordene ‘Dansksproget dream-pop med en sej vokal’ og ‘Mørke og intense guitarriffs på melodiske synthflader’.

Hør Peter Amoras denne aften sammen med hans fænomenale liveband.

Telescope For The Blind 

Telescope For The Blind er et københavnsk band, bestående af musikere fra Irland, Danmark, Tyskland og England. De kombinerer indierock med folk, Britpop og stadionrock til en charmerende, energisk og fandenivoldsk sammenblanding med fængende melodier. Med irske sanger Eamonn Rainey i front, smitter bandet publikummet med deres overdådige energi og skæve humor, så hver koncert bliver til en mindeværdig oplevelse. I 2019 spiller Telescope For The Blind koncerter i Danmark, Tyskland, Holland og Sverige. Deres seneste single 'She Tells Me' er blevet taget godt imod både i ud- og indlandet