Team of Experts + Captain Casanova + ALLTID | RUST

Team of Experts + Captain Casanova + ALLTID

07 August, 2015
20:30
Dørene åbner: 
20:30
Entré: 
40 kr.

ALLTID
Tre svenskere danner bandet ALLTID, hvor musikken er en sammensmeltning af den danske electrorock og den svenske popsensibilitet. Her blandes den mørke og noisy del af dansk rock med en mere melodiøs tone. Rødderne findes i new wave'ens industrielle kulde med forkæmpere som Joy Division, Sonic Youth og Siouxsie & the Banshees. De svenske tekster skaber et nærvær og en intimitet i sangene, der fører tankerne til bob hund. På scenen understreges de af rytmernes skiftevis monotone og melodiøse temaer til et sublimt, filmisk univers.

FB event

Team of Experts
Team of Experts lægger et tværsnit mellem 60'ernes psykedeliske strømninger og 90'ernes støjrock og skaber hermed et kontemporært take på alternativ rock, som ligeledes peger ind i fremtiden. Selvom det umiddelbart melodiøse er i fokus, rummer musikken også en mere kompleks karakter, hvor sangene skifter stemning og retning, ligesom instrumenteringen krydres med både sitar og theremin. Bandet, som tidligere har spillet har Rust, har netop færdiggjort deres anden ep, Sardonique, mastereret af Rune Rask, som de sendte på gaden i juni måned.

FB event 

Captain Casanova
Captain Casanova er energisk, uforudsigelig, eksplosiv, vild og intens rock. De har siden starten i 2012 spillet hen mod 150 jobs rundt om i Europa, og bandet har ikke tænkt sig at sætte tempoet ned. De sidste to år har Captain Casanova især været at finde på adskillige tyske venues, store som små, og efterlader altid deres publikum lige så sveddryppende som dem selv.

FB Event