Lotto Boyzz (UK) | RUST

Lotto Boyzz (UK)

Natkoncert

27 April, 2018
01.00
Dørene åbner: 
23.00
Entré: 
150,- i forsalg + gebyr / 180,- i døren
Fra ghettoen i den engelske arbejder by Birmingham til tour med J-Hus og nu Europa turné. Engelske Lotto Boys er klar til at lægge Nørrebro ned med hiphop, grime og afrobeat, i et energifyldt show med noget af det bedste der at finde på den engelske urban scene for tiden.
 
For seks år siden mødte Ash og Lucas hinanden i en ungdomsklub i Birmingham. De var begge inspirerede af deres storebrødre, som var grunden til de var begyndt at skrive tekster og lege med musikken. De to teenagere faldt i hak og skabte, det de kalder, en unik lyd. En lyd som de senere hen døbte Afrobbean og som de hårdnakket argumenterer for skal have sin egen genre på iTunes. Ungdomsskolen har været en stor faktor i Ash og Lucas’ karriere, det var også her de mødte deres manager, som opildnede dem til at begynde at spille live som Ash x Lucas, som var forgænger for hvad der nu er Lotto Boyzz
 
I 2015 blev Lotto Boyzz født med singlen No Don, som medførte kæmpe succes og udløste en plads på J-Hus’ tour. De er nu aktuelle med deres EP ”Afrobbean (The Genre Definition)”, der består af seks tracks der definerer deres lyd.
 
Forvent et show med rå energi og den helt autentiske UK vibe, når Rust igen indtages af den engelske undergrund og omdannes til et kæmpe hiphop shutdown.