(0) (DK) + Hundred Year Old Man (UK) + The Grey (UK)
Døre: 20:00 / Koncertstart: 21:00
Aldersgrænse: 18 år
// (0) (DK)
Danske (0) nedbryder grænserne mellem black metal, progressiv metal, drone og post-metal. I april 2020 udgav (0) debutalbummet SkamHan på Napalm Records. Albummet er en dansksproget musikalsk drømmerejse gennem et velkendt lydunivers af guitarer, growlende vokal og dronet melankoli. Albummet består af syv sammenhængende skæringer om det mørkeste af menneskets psyke. Alt dette kommer særligt til udtryk live, når (0) fuldendes med en intens råhed, vildt lys og visuals.
// The Grey (UK)
The Grey er en instrumental trio fra Cambridge, der med deres melodiske tilgang til musikken mixer elementer fra hård rock og doom. Siden debuten i 2017 har de delt scene med sværvægtere som Will Haven, Palm Reader, Conjurer, Tuskar, Blind Monarch, Abigail Williams, Hawklords og Hundred Year Old Man. Senest har de udgivet albummet ‘Dead Fire’ i 2020, der er produceret af Matty Moon (Lonely The Brave, Half-Ton) og mastereret af Dick Beetham (Enter Shikari, Drenge, Lower Than Atlantis, Sikth).
// Hundred Year Old Man (UK)
Leeds-baserede Hundred Year Old Man har netop udgivet albummet ‘Sleep In Light’, der følger op på ‘Breaching’ fra 2018. På den nye udgivelse har bandet fundet ind til kernen af deres intense og velkendte lyd, der særligt trækker tråde til post-metalgenren. Bandet er kendt for deres energiske in-your-face live-optrædener med dynamiske lysshow – og kan ofte opleves på helt tæt hånd, når medlemmerne hopper ind blandt publikum og lader dem være en integreret del af liveoplevelsen.