Algernon Cadwallader (US)
Døre: 19:00 / Koncertstart: 20:00
Aldersgrænse: 18 år
Det er nu 10 år siden, at det amerikanske band Algernon Cadwallader ‘blev lagt til hvile’, som Pennsylvania-bandet på daværende tidspunkt formidlede det i deres afskedsblogpost. Bandets musik lever dog stadig i bedste velgående, og nu genoplives de i forbindelse med en reunion-tour, hvor de bl.a. rammer RUST.
Bandet var en markant del af 00’ernes emo-revival med deres musikalske mix mellem emo og math-rock. De har udgivet to studiealbums, et par EP’er og en række øvrige udgivelser i deres 7 års levetid. I 2018 genudgav bandet deres selvbetitlede album, som Pitchfork kvitterede med 8,3 ud af 10 stjerner sammen med ordene: “Some Kind of Cadwallader still leaps out of the speakers, an album that treats its songs like secrets they’re dying to share.”