baghånd

Døre: 19:30 / Koncertstart: 20:30
baghånd, er klar med debut albummet Store Planer som fejres med et brag af en koncert på RUST. Med deres energiske live-show, intense lyrik og eksplosive instrumentalstykker, kan baghånds koncerter mærkes helt ind i sjælen, og da denne aften er en milepæl i bandets historie, kan man forvente at de smidder en ekstra spandfuld kul på grillen.
Baghånd blev skabt efter opløsningen af forsanger Kristian Hyrlovs tidligere band, Efternøler, som blandt andet åbnede Tinderbox Festival i 2018. Drømmen var, at skabe et dansksproget garage rock revival band. Et band der skulle udmærke sig ved, at bringe den håndspillede musik tilbage i studiet og på scenekanten. Et band der skulle levere en ekstrovært performance, og give publikum en rå, ærlig, autentisk koncertoplevelse. Intet backing track, intet click track – kun øjeblikkets magi. Med et hold bestående af en blanding af gamle, genfunddene og nye venner, med Mathias Bøgild på trommer, Søren Fjalland på bas, Simon Høj på guitar og William Steffensen på guitar og klaver, blev det til baghånd.