25.05.2024 Koncert

BORNHOLMERNIGHT PÅ RUST: HamDerMali + Karl Pava + RAA

Døre: 19:30 / Koncertstart: 20:30

Aldersgrænse: 18 år

Lørdag 25. maj arrangerer Musikhuzet Bornholm i samarbejde med spillestedet RUST på Nørrebro i København en koncert, hvor tre bornholmske upcoming kunstnere får mulighed for at optræde for eksilbornholmere og andre københavnere med passion for ny sprød musik.

De tre optrædende er Karl Pava, RAA og HamDerMali, som alle har optrådt flere gange i Musikhuzet Bornholm de seneste år.

HamDerMali (Safet Tutnjevic) er 23 år og begyndte at lave musik i 2017. I 2019 begyndte det at blive for alvor. Siden da, har han optrådt flere gange i Raschs Pakhus, i Roskilde, til Golden Island Festival, og han har optrådt i Musikhuzet Bornholm, hvor han blandt andet har opvarmet for Suspekt, Yakuza, Sandra Hussein, Ses Senere og Afskum. Hans musik er både på dansk og bosnisk. Så når han kommer, vil han bringe sine balkan vibes med sig, som folk kan danse til. Så du må hellere finde danseskoene frem.

En hårdt arbejdende bornholmsk gut, med ambition om at nå til tops. Det er en kort beskrivelse af solo artisten RAA med borgerlige navn Ludvig Mattsson. Med sin eksperimentelle rap/rnb lyd, udviser han lyrisk overskud, og iscenesætter øens sol og skyggeside med udgangspunkt fra hans eget turbulente liv. Han formår at fremvise fest og glad dage, men også sin reflekterende side om kampen med at blive den, man gerne vil være.

Karl Pava Karl Lausen) er en ung musiker fra Bornholm, der kombinerer elementer af pop og rap i sin musik. Med hans erfaring med at åbne for kunstnere som MAS, Ungskab og Thor Farlov tyder det på, at han allerede er ved at opbygge sig en scenepræsen og få anerkendelse i musikmiljøet. Karl Pava rapper om sit liv og følelser og han ønsker at kunne inspirere folk med hans tekster og håber en dag på at kunne leve af sin musik, og inspirere andre bornholmere til at forfølge deres egne musikalske drømme og visioner. Hvis du syntes det lyder spændene og kunne tænke dig at høre mere om Karl Pava, og hvordan livet som ung og rastløs bornholmer kan føles, anbefales det at dukke op, når Karl Pava spiller en masse ny musik til Bornholmernight på RUST i København.

Udover samarbejdet mellem spillestederne Musikhuzet Bornholm og RUST er koncerten arrangeret i samarbejde med foreningen Tunes of Tomorrow.