Celestial Son

Døre: 20:00 / Koncertstart: 21:00
Aldersgrænse: 18 år
CELESTIAL SON bevæger sig i et uudforskede krydsfelt mellem synthwave, 80’ernes store popplader, 70’ernes progressive artrock og 90’ernes melodiske grunge. Den københavnske trio udgav i november 2022 deres tredje album ‘Planetaria’ med den legendariske Gavin Harrison på trommer, og albummet har siden høstet fine anmeldelser over hele verden.
Bandet har mere end 150 koncerter i ind- og udland på bagen, de har varmet op for internationale artister som SOEN og SOUP og været på egen headliner-tour i Europa. Bandet er kendt for deres energiske og fængslende liveshows med implementering af innovative visuals og et imponerende lysshow.
CELESTIAL SON har siden debuten udgivet EP’en ‘Misanthropia’ (2007) og de tre album ‘Doors of Perception’ (2011), ‘Saturn’s Return’ (2015) og senest ‘Planetaria’ (2022). ‘Planetaria’ er mixet og produceret af Rasmus Sjøgren og udkommet via Prime Collective med artwork og videoer af den danske instruktør og fotograf Lasse Hoile.
Det amerikanske anmeldersite The PROG Mind gav albummet topkarakter.