02.06.2023 Koncert

DETHRXNER “TAUNT” RELEASE+ Rot Away + ANJEL

Døre: 19:00 / Koncertstart: 20:00

Aldersgrænse: 18 år

DETHRXNER
Direkte ud af Københavns undergrund kommer DETHRXNER med en rå energi fra tung hardcore og den flabede attitude fra rap. Dette resulterer i en lyd, der er både aggressiv og kæk. De er nu klar til at præsentere deres nye EP ‘TAUNT’, som følger op på 2020-debutalbummet ‘OVERTHRXWN’.

ROT AWAY
ROT AWAY er et Københavnsk hardcore band dannet i 2019. I 2021 udgav de deres debutalbum ‘Nothing Is Good’ gennem Last Mile Records. Debuten blev af mange anmeldere rost for den kompromisløse stil og cementerede ROT AWAYs plads på den danske hardcore scene. Heavymetal.dk skrev “Nothing Is Good er en flot debut, der demonstrerer bandets evner og viser, at dansk hardcore ikke er sådan at bide skeer med”. ROT AWAYs musik og liveshows er en aggressiv energiudladning, som en knytnæve i dit ansigt. Bandet har siden debuten leveret HC shows fra øverste hylde under sloganet “MAKE STAGEDIVES GREAT AGAIN”. I sensommeren 2023 vil ROT AWAY udgive deres andet album med titlen HEAVY WEIGHT.

ANJEL
Nigeriansk-fødte multiartist ANJEL er endelig klar til at præsentere sit pop/punk-projekt for verden. Det er WILLOW, der møder Aretha Franklin, der møder Machine Gun Kelly. Med sin soulful tilgang til universet, er ANJEL klar til at sparke døren ind til den internationale rockscene. Hun producerer sine egne sange og er tidligere forsanger i bandet South Haven, som har høstet mere end 2 millioner streams. ANJELs single “Timeline” udgives via Prime Collective, efterfulgt af en række øvrige singler, der leder frem til en EP-release senere i år.