Hummerdreng + STEENEN, Dopeman & Lapello + Flammen

Døre: 19:00 / Koncertstart: 19:00
// HUMMERDRENG
HUMMERDRENG er en rapper og producer fra Aalborg, som brænder for at få dit hjerte til at pumpe i takt med beatet fra højtaleren. Hummerdreng laver hiphop om balancen mellem maskulinitet og femininitet, sin opvækst og nødvendigheden i at udfordre, udforske og stå op for sig selv. Musikken er fyldt med energi, det er fuldstændigt smadret og på samme tid følsomt og blødt. HUMMERDRENG bruger musikken til at sætte kog i den maskuline rapkultur og udfordre hiphoppens normer med energiske, flamboyante og overdrevet performances.
// STEENEN, DOPEMAN & LAPELLO
Steenen, Dopeman & Lapello er kendt for deres høje energi og et lydbillede, som spænder fra drum and bass til hård trap og melodiske melodier. Det er scenevante unge drenge, som i flere omgange har vist, at de uanset setting kan levere en fest med høj stemning. De er kendt for at skabe en koncertoplevelse, der er både er nytænkende og familiær. Drengene har tidligere bl.a. spillet support for Jonny Hefty og Jøden i Lille VEGA.
// FLAMMEN
Med en baggrund i battlerap-miljøet trækker 19-årige Flammen dig ind i sin velrimende og bar-heavy verden af lyrik, som udfolder sig på både oldschool men også newschool beats. Flammens rødder i freestyle mærkes, når han, som fast live-element, sætter et beat på og rapper om ord, publikum har valgt. Med sig på scenen har han sin trofaste hypeman og backuprapper Ung Carlo, DJ & producer Wilhook og Schwephans bag gryderne.