fbpx

26.09.2024 Koncert

Jacques Greene (CA) b2b Nosaj Thing (US)

Døre: 20:00 /

Aldersgrænse: 18 år

Bag kunstnernavnet Jacques Greene står Philippe Aubin-Dionne, DJ og producer født og opvokset i Montreal, og et af de mest fascinerende talenter indenfor housemusik. Som house- og RnB-producer har han gennem det seneste årti konstant sat baren for hvad elektronisk musik kan være.

Jacques Greene har arbejdet som producer for vokalister som Katy B, Tinashe og How To Dress Well, og han har remixet for store navne som Radiohead, Flume, Rhye og MorMor. Han har også samarbejdet med modehuse som Givenchy og kultdesigner Rad Hourani, samt med kunstinstitutioner som Tate Modern.
Hans originale produktioner inkluderer den genredefinerende sang ’Another Girl’, en house-hymne med RnB elementer, som har inspireret utallige remixes´s. Efter denne succes fulgte en række anerkendte EP-udgivelser på LuckyMe, såsom ’On Your Side’, ’Phantom Vibrate’ og ’After Life After Party’, som tog Greene på verdensturné gennem USA, Canada, Storbritannien, Europa og Asien. Han blev også nomineret til tre Juno Awards og fuk udgivet de to albums: Feel Infinite (2017) og Dawn Chorus (2019).

Siden 2019 har Jacques Greene haft travlt. I 2021 udgav han ANTH01, en samling af hans første og mindre kendte numre, der viser hans udvikling fra hans tid i Montreal. Albummet indeholder både eksperimenterende tracks, men også klubhits som “Another Girl” og “The Look.”

Derudover har Jacques Greene samarbejdet med Nosaj Thing, blandt andet på singlen “Too Close”, som markerer starten på et lovende samarbejde med en EP i vente.

Nosaj Thing er med når Jacques Greene gæster RUST til september. Vi ser frem til en aften med mulighed for at opleve et virkelig højt niveau indenfor den elektroniske scene.