23.05.2024 Koncert

Jamie Lawson (UK)

Døre: 19:30 / Koncertstart: 20:30

Aldersgrænse: 18 år

“Det er alt sammen meget simpelt men meget smukt. Og der er ægte lyrisk indhold – noget på spil, som får mig til at tænke over tingene. Det er den type sange, jeg vil skrive”. Så det gjorde han. Jamie Lawson fik efter pandemien sporet sig ind på hvilken musik, han selv havde lyst til at skrive – uden at tage højde for hvad radio-playlisterne forlangte, ”hvilket jeg førhen havde gjort meget, eftersom jeg var hos Ed [Sheeran]’s pladeselskab. Jeg følte et pres til at blive spillet i radioen”.

Little Weaknesses (2023): Det her er det album, Jamie Lawson havde brug for – havde lyst til at lave, og det var ligegyldigt hvor længe, der var gået siden det sidste. Han har allerede fået den vigtigste bekræftelse for albummet – en gruppe af venner og dybe musikfans hjalp ham med at crowd-source den endelige trackliste fra en bunke af 20 numre. Og en af de venner/kollegaer kom med en afgørende kommentar: ”Ed sagde, at det nok var mit stærkeste værk hidtil”, fortæller Lawson. Jamie Lawson har spillet support for Ed Sheeran på turné.

“At blive far har helt sikkert gjort mig mere opmærksom på hvor meget tid man har til at få ting gjort. Det er det samme med sangskrivning og med at prøve at skrive mine sange på tre timer. Det handlede virkelig om at stole på sine instinkter og på, at det, der er inde i dig kommer ud – og at vide at det ville være noget godt.” – Lawson

”Snatched inspirations. Instinctive gambles. Little Weaknesses. Mighty songs.”