Jessie Ka
Døre: 19:30 / Koncertstart: 20:30
Aldersgrænse: 18 år
Man skal ikke lade sig narre af Jessie Kas feminine og bløde vokal, for hendes musik rummer en underspillet, sarkastisk bid. Jessie Kas opvækst i “det mørke Nordjylland” har sat sit melankolske præg på hendes uptempo popunivers. Hun er ikke bange for at vise sine svageste og grimmeste sider frem, så andre kan spejle sig i dem. Hendes debutalbum “Girls In Subtopia” tager os med på en rejse gennem opvæksten i forstaden og behandler emner som: Nice girl conditioning, kropsskam og samfundets syn på, hvad “en rigtig kvinde” er. Med inspiration fra dark pop, electropop og hyperpop maler Jessie Ka stærke billeder i vores hoveder. Det er et yderst relaterbart univers om identitet, jagten på at få lov til at være sig selv og forsøget på at lære at give nul fucks og følge sit eget hjerte.