Kaizer + COPPA + Gejst + Raes

Døre: 20:00 / Koncertstart: 20:30
Aldersgrænse: 18 år
// KAIZER
Det danske stjerneskud Kaizer mixer storladen elektropop med fandenivoldsk punk-energi. “Pop med et mørkt twist..” skrev GAFFA, da Kaizer EP-debuterede i 2021 med ‘Crying Like a Rose’, hvor man oplevede det skærende møde mellem letspiselige popmelodier og et råt, elektronisk landskab. Kaizer tog hul på 2022 med en kåring for bedste EP af Good Because Danish i Musiklivet på P6 og to indstillinger til GAFFA-Prisen. Kaizer indtager gerne scenen med flamboyante kostumer og en teatralsk mine, som da hun tidligere i år vandt Tak Rocks live-konkurrence og åbnede dette års Smukfest på upcoming-scenen.
// GEJST
Gejst debuterede i 2021 med singlen ”De Forbudte Trin”, som lagde grund for bookinger på bl.a. andet RUST, Urban 13 og Summer in The City Festival. Seneste udgivelse fra Gejst er singlen “Alting Dør Med Tiden”, som gav bandet radiotid på flere radiostationer samt en del omtale i diverse branchemedier. Bandet spillede i april tre bragende koncerter som en del af organisationen ORAs Plekter Tour og blev efterfølgende udvalgt til talentudviklingsprogrammet Popkorn Nordic 2022. Når Gejst går på scenen, er det følelsen af uovervindelighed, der gennem syrer rummet. Bandet har blandt andet arbejdet sammen med den aktuelle producer Valentin Buchwald Pedersen (Blæst, Dusin, Kids In Fashion) og Jesper Nohrstedt (Dusin).
// COPPA
COPPAs vision er at genskabe vintagemusik med et moderne touch, inspireret af kunstnere som Amy Winehouse, Janis Joplin og Joni Mitchell. Bandet består af jazz- og funkmusikere, men udforsker og eksperimenterer med alle slags genrer og musikkombinationer, hvilket skaber et moderne mindset til en ældre lyd. COPPA har indtil videre udgivet to sange og har en drøm om at tiltrække den ældre- såvel som den og yngre generation. Bandet består af Villads Søderblom (Bas), Anton (Klaver), Tim Frost (Trommer), Marc Chain (Guitar), Sikander Sørensen (Saxofon) og Amalie Coppa (Vokal).
// Raes
RAES har tidligere udgivet sange som ‘Sorry, gotta go’ og ‘Fool’ via Warner Music, der med paralleller til Rex Orange County, Khalid og Role Model showcasede RAES’ genkendelige lyd og talent i popuniverset. Hans sange har omkring 800.000 samlede streams og han har bl.a. været Ugens Voice Choice på The Voice i 2 uger. Efter en periode væk fra rampelyset, er RAES nu for alvor klar til at tage musikscenen med storm med en mere kantet lyd – denne gang på egne ben. Der er blevet brudt grænser, og RAES har fundet sin helt egen vibe siden bruddet med Warner Music, hvilket også baner vej for et mere originalt univers med alt fra båndoptagere til en ustemt guitar.