22.11.2023 Koncert

Katelyn Tarver (US)

Døre: 19:00 / Koncertstart: 20:00

Aldersgrænse: 18 år

Overbevisende indiepop, der kredser om Katelyn Tarvers sjælfulde take på sangskrivning

Den anerkendte singer/songwriter Katelyn Tarver har tilbragt de seneste 12 måneder på landevejen som support for navne som James Bay, Michelle Branch, Johnnyswim og Nina Nesbitt. Nu drager hun afsted på egen hånd på en omfattende tour, hvor hun blandt andet lægger vejen forbi RUST.

Katelyn Tarvers sjælfulde sangskrivning og unikke take på indiepop-genren har modtaget anerkendende ord fra medier som Rolling Stone, Billboard og The Guardian.

Tarver udgav sin debutplade ‘Subject to Change’ i 2021 og har siden fuldt op med en række bemærkelsesværdige singler, der cementerer hende som en artist i vækst. Lyden er overbevisende og sammenfletter selvudforskning og selvransagelse.