RUST

DINE DRØMME DØR i stilhed, når du ikke ser det. Når du gemmer drømmene væk for dig selv. Når du hænger fast i det sted, hvor ingenting er farligt, hvor du ikke risikerer noget. Lasse synger på albummets titelsang ”Dreams Don’t Make Noise” om at gribe drømmene, før de forsvinder ud i ingenting. Men han synger også om længsel efter de steder og mennesker, der fik blodet til at pumpe og hjertet til at galoppere – måske endda briste. Det er et tema på hele pladen.

I sit tekstunivers tager Lasse lytteren med ind i Siciliens mørkeste nat, hvor drømmene lyser klarere i det uigennemtrængelige mørke end noget andet sted. Og videre over Østberlins betonhus-oceaner, når han synger længselsfuldt fra sin gamle urenoverede Berlinlejlighed ud over byens tage ”If this is like a poem, it’s empire blue, over the concrete ocean, all the way through to you”.

DA LASSE MATTHIESSEN for en håndfuld år siden udsendte ”When We Collided”, fik han for alvor banket hul igennem til radiobølger og koncertarrangører. Det stærkt fængende nummer er streamet mere end 925.000 gange, og dets på én gang folkede og valsede DNA har siden været at betragte som hans signaturlyd blandt bookere, kolleger og nytilkomne lyttere.

Det ændres der dog på nu, og Lasse Matthiessens nye album Dreams Don’t Make Noise er således et nybrud. Pladen er hans mest gennemproducerede og effektbårne udgivelse til dato.