26.10.2023 Koncert

Niclas Knudsen et le Funk Mystique

Døre: 19:30 / Koncertstart: 20:30

Aldersgrænse: 18 år

Niclas Knudsen gæster RUST med albummet Le Funk Mystique, bassist Fredrik Damsgaard og trommeslager Mads Andersen. Det er musik for både krop og sjæl.

Guitarist og komponist Niclas Knudsen er et velkendt ansigt og en højt skattet musiker på den danske musikscene. Han spiller blandt andet med Ibrahim Electric, Kalaha, Alt er ego og Niclas Knudsen Trio.

Med Le Funk Mystique vil Niclas tage den improviserede rytmiske musik ud af dens gængse rammer og få den ud over scenen, ud til folket og ud på gulvet. Musikken er en blanding af afrobeat, etno mystique, trance funk og dansejazz. Lyd og rytmer man kan grine, græde og danse til. Det er musik for både krop og sjæl.

Når bandet går på scenen, kan ingen sidde stille, og man må lade sig rive med af tempo og spilleglæde. Niclas har allieret sig med den formidable guitarist Mads Nørgaard samt en bundsolid rytmegruppe bestående af bassisten Fredrik Damsgaard og trommeslager Mads Andersen. Debutalbummet ‘Le Funk Mystique’ udkom september 2022 til anmeldernes begejstring, og nu er bandet klar til at indtage spillestederne rundt i Danmark med deres medrivende koncerter.