16.03.2023 Koncert

Red Gazelle Trio Ft. Jakob Sørensen

Døre: 20:00 / Koncertstart: 21:00

Aldersgrænse: 18 år

I anledning af gruppens kommende album, hvor besætningen er udvidet med de prisvindende instrumentalister Ned Ferm (sax) og Jakob Sørensen (trompet), inviterer Red Gazelle Trio Jakob Sørensen på scenen.

Trioen, der består af guitar, bas og trommer, tager publikum på en rejse gennem stemningsfuld nordisk jazz. De skaber vemodige lydlandskaber med psykedeliske pedaleffekter, hviskende bækkener og en nænsomt rungende bas og lyriske linjer under en cool tilbagelænet puls. Musikerne viser også et temperament med temaer, der bobler af rå energi, kantede grooves og krasbørstige soloer.

Red Gazelle Trio blev til, da de tre musikere tog deres spæde skridt i jazzens univers, hvilket har medført et telepatisk sammenspil.