08.06.2024 Koncert

Rust In Peace Grand Opening Weekend // Melotron (DE) + Totvm

Døre: 19:30 / Koncertstart: 20:30

Aldersgrænse: 18 år

Rust In Peace er en ny klub på det legendariske Nørrebro-spillested Rust med fokus på rock/metal/goth og industrial koncerter og events. Ambitionen er at præsentere 2-3 arrangementer hver måned med bands fra ind- og udland. Tanken er at Rust In Peace events i så vid udstrækning som muligt skal bestå af både live koncerter og afterparty med DJs.

”Rust In Peace – The Grand Opening” weekenden finder sted d. 7. og 8. juni.

Lørdag d. 8. juni er en aften i samarbejde med goth/industrial klubben The Black Cat, som ”flytter ind” på Rust ved samme lejlighed, da den ene af Rust In Peace bookerne, Peter Mesnickow, ligeledes er primus motor for The Black Cat. Denne aften optræder tyske Melotron, som er et stort navn inden for den mørke synth/future pop, og som har optrådt i Danmark ved flere lejligheder. Support act er lokale Totvm, der spiller en blanding af post-punk og darkwave. Efter koncerterne holder Rust In Peace og The Black Cat så afterparty i Rusts dunkle kælder med DJ’s og masser af mørk goth, industrial, darkwave, post-punk m.m.

Rust In Peaces program og billetsalg for resten af 2024 offentliggøres i løbet af foråret.