06.06.2024 RUST Showcases

RUST Showcases: Elkadmiri + Morice + Prins Moria

Find billetter

Døre: 00:00 / Koncertstart: 20:30

Aldersgrænse: 18 år

Elkadmiri

Elkadmiri er navnet på dansk-marokkanske sanger, sangskriver og producer. I en fusion af
nutidig hiphop/R&B og ærlige fortællinger inviterer hun publikum ind i en blanding af tabuer
og humor, der som shot på et dansegulv til et knust hjerte opmuntrer og lammer. Et univers,
der giver lytteren rum til både dans og eftertænksomhed. 

Teksterne er danske og bevæger sig bølgende mellem det selvironiske og tragikomiske. I et spind af forvrængede
tromme-samples, ørehængende hooks og ufiltrerede observationer sætter Elkadmiri lyd på
hverdagens følelse af fortvivlelse og utilstrækkelighed, som hun oplever gennemsyrer sine
omgivelser. 

Med sit uhøjtidelige væsen og sin spoken vokal skaber hun en forbindelse mellem
lytteren og sin personlige fortælling, der sammen med hendes insisterende nærvær
markerer Elkadmiri som en kunstner, der er værd at holde øje med.

Morice

Morice er aktuel med sin første single siden sin debut ep ‘KVALME’ i 2023.

Morice er en ung rapper fra Aarhus, hvis musik beskrives bedst ved ordet sårbarhed. På sin debut ep ‘KVALME’ fortæller Morice om at åbne sig og hvilke følelser der bliver sat i gang, når man

konfronterer sine mangler og usikkerheder.

Det er en fortælling om at have vænnet sig til en deprimeret mentalitet, apati, lavt selvværd og

selvtillid, men at holde et stærkt ønske om at forbedre sig selv og åbne op.

Pladen omfavner den alternative hiphop lyd – med minimalistiske, jazzede og elektroniske produktioner, der understøtter vokalen og lyrikken.

Fra søde og drømmelige sange til det hårde og mærkelige, italesætter Morice dybt personlige, dog vedrørende emner. Live præsenterer Morice de følsomme emner og minimalistiske produktioner. Han puster liv i følelserne og dynamik ind i sangene og skaber en nærværende oplevelse.

Prins Moria

Prins Moria er en karakter, der repræsenterer et barns umiddelbare og naive tilgang til verden. Projektet udforsker temaer som natur, tro og tabuer gennem et musikalsk udtryk, der forener forskellige genrer og traditioner. Barnets perspektiv bringer nye nuancer til lyset, og ser samtidig verden i sort/hvidt, hvilket reflekteres i musikken.

Musikken skifter mellem orkestrale og intime lyde, fra naturens storhed til akustiske guitarer i stuen. Den inspireres af kunstnere som BishBusch, Peter Sommer, Guldimund, og visuelle kunstformer som film og litteratur. Mødet mellem det organiske og syntetiske er centralt, og projektet udforsker menneskets forbindelse med naturen. Kunstnere som Björk, Floating Points og genrer som punk, hyperpop og drum N bass spiller også ind.

Projektet er performativt og tværæstetisk, og udforsker, hvordan musik og tekst kan fortælle en historie, både hver for sig og i fællesskab. Det er en oplevelse, der kombinerer lyde, billeder og følelser for at skabe et unikt musikalsk univers.