09.05.2024 RUST Showcases

RUST Showcases: MELÉN + Under The Elms

Døre: 19:30 / Koncertstart: 20:30

Aldersgrænse: 18 år

MELÉN

MELÉN er en kunstner og producer med base i København og Malmö, med visionen om at forme et lydlandskab, der balancerer mellem det menneskelige og det mekaniske. Hun udgav sin debut-EP, “Mind/Math,” i 2021 og fulgte op med “SHIFT/WHEN” i 2022, som blev beskrevet som “eksperimentelt, men samtidig tilgængeligt og vidunderligt medrivende” (Göteborgsposten).

Gennem sin særegne tilgang til musikskabelse ved hjælp af loops, vokal-pedaler og samples fra voice memos har hun opnået ros fra svensk medie og blev endda nomineret som “Årets nykommer” ved Swedish GAFFA Awards 2022. I sine liveoptrædener sammen med sit band skaber hun et sound, der er blevet sammenlignet med internationale kunstnere som Bon Iver, Joni Mitchell og Björk.

Under The Elms

To stemmer bliver til én. To søstre bliver til Under The Elms. Bag navnet er Emilie og Emma, to søstre der er nye på den danske musikscene, og som mødes i et univers af nysgerrig tostemmighed og ungdomsfortællinger.

Med sangene fra deres debut EP dyrker de det organiske og upolerede udtryk, der opstår, når to stemmer mødes i fortællinger om, hvordan man kan opleve og overleve en ungdom ved at slå et slag for optimismen og det håbefulde. Deres debut EP hedder ”Friendly Reminder”, og er produceret af Søren Vestergaard sammen med Johannes Gissel og Jesper Haugaard. Her står nummeret “Do You Wanna Come Down” særligt frem, om at sidde på sit værelse på Nørrebro og håbe på, at nogen vil komme og råde bod på ensomheden.

 Lydmæssigt er udtrykket afvekslende men med klare paralleller til americana og singer- songwritertraditionen. Forestil dig, at du blander Feist, Phoebe Bridgers, Emmylou Harris og tilsatte to internationalt klingende vokaler – det er lyden af Under The Elms.