11.04.2024 Nyheder

RUST Showcases: Sally F + H2o Slutclub

Døre: 19:30 / Koncertstart: 20:30

Aldersgrænse: 18 år

SALLY F
Det er et mørkt, tungt og støvet univers, som Sally F skaber med sine insisterende beats, skingre synth-tapeter og en vokal, der på akrobatisk vis, svinger sig fra en henkastet luftighed, til en
dominerende og massiv stædighed – men de poppede og catchy melodier sørger altid for at ingen bliver fortabt i dysterheden. I et opgør med perfektionismen bliver usikkerheder og tvivl oversat til styrke og frihed, og musikken bliver et afløb for frygt og frustrationer.

Det er mørk synth-baseret electro-pop, der har rødder i både R&B rock og alt-pop, og som dyrker stedet imellem skønhed og råhed.
Bag Sally F, står den Slagelse-baserede tatovør Sally Lykke Fabricius, som har haft både kunstværker på huden og musikken med fra barnsben, og disse har udviklet sig sideløbende, og
fungerer begge som udtryksform og outlet.

Blandingen af blæk og beats skaber æstetikken omkring artisten Sally F.

H2O SLUTCLUB

h2o slutclub er et projekt, født af kærlighed til natklubben, skovens dyr, sluttiness og selvfølgelig business!

Ord er baseret på hverdagspoesi fra internettet, der drejer sig om venskaber, årstider, business og vores elskede forældre. Lyde stammer fra vores dejlige hjemlige omgivelser; fugle, dryp fra vandhanen og spinden fra en sød misser. Bare for at nævne nogle.

h2o slutclub er etableret i 2021 af producerne Frederikke Krebs Bahn og Andreas Bach Jensen og nu har billedkunstner Marie Flarup Kristensen sluttet sig til klubben.

h2o slutclub-universet indeholder forskellige karakterer fra corporate-landskabet samt mystiske væsener, som fx hunde-personen Meles Meles, der er chefen for det hele.

Klubben er et organisk og formskiftende fællesskab, hvilket betyder, at optrædende medlemmer (+ dukker, masker og props) på scenen skifter fra koncert til koncert.

Nyd de feberramte harmonier, vaklende house-beats og dovne vokaler.Vær stolt af dine indre slut og velkommen til klubben.