07.09.2023 Koncert

Sigrid Eva Releasekoncert

Døre: 19:00 / Koncertstart: 20:00

Aldersgrænse: 18 år

Sanger, sangskriver og pianist, Sigrid Eva, fejrer udgivelsen af sin debut-EP ‘Oceans Away’

Lyden af drømmende klaverakkorder fra en jazzbar i New York, store guitarsoloer, der rejser gennem det ydre rum og poetiske tekster, der fanger både de store og små øjeblikke i livet – det er Sigrid Evas lydunivers.

Sigrids musik er i høj grad præget af hendes opvækst i Massachusetts, USA, og hendes erfaring som klassisk musiker. Selvom Sigrid som voksen har valgt at uddanne sig til klassisk pianist, har hun for alvor fundet sin kærlighed i sangskrivning, hvor hun frit kan udtrykke sig, som hun er.

Sammen med sit band skaber hun nu et unikt musikalsk univers med inspiration fra retro-pop, romantisk jazz, indierock og klassiske pianister som Ravel og Debussy. Sigrids musik er ærlig, personlig og tryghedsskabende med tekster om livet som ung voksen, ensomhed, New York erindringer, astronauter i rummet, mødet med nye mennesker og ikke mindst mødet med sig selv. Er man til kunstnere som Sara Bareilles, Norah Jones og Phoebe Bridgers, så vil man helt sikkert synes om Sigrid Eva.