Stella
Døre: 19:00 / Koncertstart: 20:00
Aldersgrænse: 18 år
Med flotte ord fra Fyens Stiftstidende om Stellas EP ’Mugshot’ er der ingen tvivl om, at den talentfulde sanger har stemplet sig ind på den danske musikscene med manér.
“Stella kunne lige så godt komme fra New York eller LA, for lyden emmer på alle leder og kanter af popmusik af international kaliber og karakter (…) Det er den bedste EP fra en fynsk musiker siden MØ udgav i 2014 (…) Jeg tillader mig at konkludere at ’Mugshot’ med længde overgår de fleste andre danske popudgivelser i 2022”, skrev Simon Staun.
Det er ikke længe siden, at den kun 22-årige Stella flyttede fra Assens på Fyn til København med den ene mission om, at musikken skulle være omdrejningspunktet for hendes liv. Efter Stellas debutkoncerter og EP, er hun tilbage i studiet og arbejder intensivt på nye sange, inden hun i foråret rammer RUST.
Publikum kan glæde sig til at opleve hvordan, at rummet bliver overtaget af Stellas gribende vokal. Stella og band er mere kølig og rocket i deres liveudtryk end musikken i første omgang fortæller, mens Stellas unikke stemme er omdrejningspunktet og bliver brugt forskelligt alt afhængigt af sangene tempo, tematik og intensitet.