Team Me (NO)

Døre: 19:30 / Koncertstart: 20:30
Aldersgrænse: 18 år
Norsk indiepop, når det er bedst.
I 2011 tog norske Team Me den norske musikscene med storm, da de udgav debutpladen ‘To The Treetops’, der resulterede i, at bandet vandt Spellemannprisen (norsk Grammy) for Bedste Popgruppe. Siden har de, med vokalist Marius Drogås Hagen i front, været et af Norges mest populære og indflydelsesrige bands.
Efter otte års udgivelsestavshed udgav bandet sidste år comeback-albummet ‘Something in the Making’, og allerede senere i år følger de op med endnu en plade. En plade, der har fået titlen ‘Return To The Riverside’, der musikalsk er en “back to basics”-plade, fortæller bandet. Sangene – der uden tvivl er de bedste, Hagen nogensinde har skrevet – skinner klart igennem i bandets mest nedbarberede og organiske arrangementer til dato.
Alt i alt et modent og fokuseret album, som man kan se frem til at høre live på danske breddegrader.