08.04.2023 RUST Showcases

The Vergynia Project + Vakuum + Lauge Heebøll

Døre: 19:00 / Koncertstart: 20:00

Aldersgrænse: 18 år

// The Vergynia Project
The Vergynia Project bevæger sig frit imellem genredefinitioner dog med udgangspunkt i moderne elektronisk indie pop/rock overhældt med store synthflader og et strejf af nostalgi.

Bander – der består af Mads Schøffer (Vokal/Guitar), Mathias Skou (Keys/Synth), Frederik Høgfeldt (Bas) og Magnus Pedersen (Vokal/Synth/Produktion) – startede som et sideprojekt for de fire barndomsvenner fra Hvidovre, men er i dag deres primære musikalske projekt.

// LAUGE HEEBØLL
Efter mange år som trommeslager i SILQUE, Keine Fear For Flanger og Disarray Son, er Lauge Heebøll nu klar med mit første udspil som soloartist.

Lauge Heebøll er et mix mellem messende IDM-rytmer, store synthflader og en inderlig vokal i både rå og moduleret form, der drager dig svævende ind i musikken og ned i de dybe lag i dig selv. Musikerens nye solostatus på den danske musikscene er opstået fra en længsel efter den ultimative frihed og en mission om at gøre op med genretyranniet. Lauge Heebøll inspireres af lyde fra kunstnere som: The Blaze, DARKSIDE og James Blake.

// VAKUUM 
I et virvar af pulserende lydflader tilsat David Lynges insisterende og messende vokal, drager VAKUUM lytteren ind i et råt og anarkistisk univers, hvor meningsløsheden skaber grobund for løsrivelse og forløsning. Trioen skaber en legemliggørelse af tidens flygtige tendenser.- og det er bare om at klamre sig fast, så snart maskineriet er sat i gang.

Med en post-punket attitude, industrielle klange og hiphoppens flow er VAKUUM en genremæssig hybrid, der udforsker spændingsfeltet mellem det trygge og det ukendte. Lyden er en forening af menneskeligt nærvær, pulserende synthflader og et maskinelt drive. Udover David Lynge består bandet af Jacob Øland på bas.

Koncerten præsenteres i samarbejde med Tuborg