Under The Elms Releasekoncert

Døre: 19:30 / Koncertstart: 20:30
Under The Elms en dansk søskendeduo, der med tomstemmighed og en akustisk guitar skaber sange, der balancerer mellem det melankolske og det optimistiske. Deres lyd er inspireret af kunstnere som First Aid Kit, Phoebe Bridgers og Lizzy McAlpine, og sangene tager form efter søstrenes harmonier, så stemmerne ikke kan skilles ad.
Søstrene bakkes op af Christian Hansen på trommer og Jakob Bjerrum på guitar. Sammen skaber bandet et upoleret, organisk lydbillede, der lader nuancerne stå tydeligt frem – for dem er nærværet vigtigere end perfektionen.
Emilie & Emma Frimann debuterede med deres debut-EP i foråret 2023, og udgiver den 30. maj deres nye EP Nothing Without You Collection, som er en samling af fire forskellige versioner af værket Nothing Without You. Emma fortæller om den nye udgivelse:
”Med vores nye EP har vi valgt at fordybe os i én sang og udgive den i fire forskellige versioner. Den viser, hvor mange lag en sang rummer, og hvordan den kan skifte karakter alt efter stemning og arrangement.”
Med denne EP får lytteren et indblik i den kreative proces fra den første spæde hjemmeoptagelse til en produceret version. Udgivelsen viser, at en sang aldrig kun findes i én form – den kan både være stor og helt lille. Under The Elms inviterer publikum med ind i dét rum, hvor sangene bliver til.
Vær med til at fejre Nothing Without You på RUST, og oplev desuden en håndfuld af søstrenes andre sange.