16.06.2023 RUST Showcases

VINGER + ALGA + KEIDO

Døre: 20:00 / Koncertstart: 21:00

Aldersgrænse: 18 år

// VINGER
Den unge københavnske duo laver elektronisk pop om livet som introverte drømmere. Med forskellige baggrunde i henholdsvis shoegaze og klassisk kor, har vinger skabt et ømt univers, hvor der er plads til alle de små ting i livet, der kan føles store. Deres tekstunivers bevæger sig mellem ubehag og eufori, angst og kærlighed. Kombineret med intense elektroniske elementer, storslåede synths, noisy guitar og en sårbar vokal skabes der et rum, hvor det højtravende kan møde det banale.

// ALGA
Alga laver samtidsmusik i øjenhøjde og skaber et rum for alle, som kan få brug for at
glemme sig selv, smelte sammen med en anden og føle sig som en del af noget større. Når
du bliver rundtosset af at være i dit eget hoved, og når storbyens indtryk bliver overvældende,
og det eneste man kan gøre er at danse, danser alga med. Med inspiration fra navne som FKA Twigs, Flume og Lydmor demonstrerer alga, hvordan hårdtslående produktioner kan mødes med sjælfulde melodier. Når alga optræder live sker det i samarbejde med VJ’en AWR, hvilket resulterer i et fortryllende og enestående liveshow.

// KEIDO
Psychpop-duoen Keido giver med deres storladne lydbillede og farverige atmosfære publikum kalejdoskopiske briller på og tager lytteren med på en rejse til et uforglemmeligt univers. Et univers, hvor alt kan lade sig gøre. Keido får taget til at lette, så vi alle kan se de nye farver på stjernehimmelen.