20.09.2025 Koncert

Tyr (NO)

Find billetter

Døre: 19:30 / Koncertstart: 20:30

Rapfænomenet Tyr har på kort tid markeret sig som en af Norges mest spændende nye stemmer inden for hiphop, kendt for sit lyriske talent og sin særegne tilgang til genren. På bare tre år er han gået fra at lave musik hjemme i stuen med vennerne til at fange opmærksomheden fra et bredt publikum.

Sidste år udgav han det anmelderroste debutalbum Bedøvelse Gjør Mester med gæsteoptrædener fra bl.a. Arif og Stig Brenner, tog på sin første Norgesturné – passende kaldet Tyrs Vals – som kulminerede i et udsolgt og kogende Rockefeller, og varmede op for Stig Brenners turné. Han udgav også EP’en 4 The Summer, med tracks som “Players” feat. Ari Bajgora, spillede på VG-Lista, Høllafest og Findings, og optrådte sammen med Tungtvann og KOF. Året blev rundet af med en P3 Gull-nominering som “Årets Artist” og en stærk afsluttende liveoptræden til prisuddelingen.

I 2025 er Tyr klar med TyrTape 2, opfølgeren til debutmixtapet fra 2022. Projektet er inspireret af 00’ernes hiphop og fungerer som et kærlighedsbrev til den musik, han voksede op med.

Med singler som “2 Trekk” og “Put ‘Em Up” som forløbere, lover TyrTape 2 at levere både bangers og et live-show, du ikke vil gå glip af.