23.02.2024 Koncert

Lasse Matthiessen [få billetter]

Døre: 19:30 / Koncertstart: 20:30

Aldersgrænse: 18 år

Lasse Matthiessen spiller sin første headliner i Danmark i flere år

Lasse Matthiessens musik er glitrende indiepop med organiske synths, elektroniske beats og fløjlsblød bas – musik, der hører hjemme i Berlins klubber. Og det er ikke tilfældigt, for Lasse har i den grad fået hul igennem med sin musik i Tyskland og bor en stor del af sin tid i netop Berlin.

Efter at have spillet 14 koncerter i Tyskland med sit album ’Dreams Don’t Make Noise’ og roteret på P6 BEAT med singlen ”Emotional” kommer Lasse nu til København med sin funklende electro-noir og sin dybe, ekspressive stemme og giver sit første headliner show i flere år i byen.

Flere singler fra Lasses seneste album fik øjeblikkelig airplay på nationale stationer i Tyskland, han har delt scener med store artister som Anna Calvi, Glen Hansard og Suzanne Vega, og spillet live i national tysk TV på kanalen ZDF. I september spillede han på den anerkendte Reeperbahn Festival. Nu er Lasse tilbage med den næste single med danske Sitrekin (tidligere forsanger for Blue Foundation) og flere numre forud for udgivelsen af ​​hans nye album i februar 2024. Udgivelsen vil blive ledsaget af en turné i Tyskland og Danmark.