17.03.2027 Koncert

ILUKA (AU)

Find billetter

Døre: 19:00 / Koncertstart: 20:00

ILUKA er en australskfødt, Los Angeles-baseret sanger og sangskriver, hvis karriere har taget fart det seneste år med en række virale sange, der hurtigt har skaffet hende en dedikeret følgerskare. Hendes musik er kendetegnet ved en hæs vokal og en karakteristisk country twang, som sammen med hendes særegne stil skaber en kunstnerisk cocktail, der rammer alle de rigtige elementer.

ILUKA voksede op på en gård i Blue Mountains i Australien, hvor hun lærte om sangskrivning og soul fra sin far, der var en dygtig guitarbygger. Hans håndbyggede guitarer var mere end instrumenter – de blev fundamentet for hendes musikalske rejse.

Fra begyndelsen har ILUKA været drevet af en klar vision om at skabe modig musik. Hendes sange er både sårbare i deres fortællinger og mindeværdige i deres protest. Temaer som modstand, styrke og solidaritet pulserer gennem hendes musik, inspireret af frygtløse kunstnere som Janis Joplin og Stevie Nicks. ILUKA skaber ikke bare musik – hun skaber hymner for dem, der tør tale deres sandhed og stå fast.

Med omtale i Rolling Stone, FLAUNT Magazine og NME er ILUKA’s indflydelse kun lige begyndt at tage form, men hvis hun selv har noget at skulle have sagt, er hun kommet for at blive. Hendes seneste album, ‘the wild, the innocent & the raging’, udkom i november 2025. ILUKA har netop afsluttet første del af The Wings Tour, hvor hun headlinede i en række større byer i USA og Australien.