BLIV FRIVILLIG

PÅ RUST


RUST SØGER FRIVILLIGE TIL KONCERTAFVIKLING

På RUST arbejder vi for at skabe stærke live oplevelser – både for publikum og de artister, der står på scenen. Vi brænder for at drive et venue, hvor både nye og etablerede navne kan møde et engageret publikum i intime rammer, og hvor stemningen både på og bagved scenen er professionel, varm og imødekommende. Derfor leder vi efter frivillige kræfter, der brænder for live-musik, koncertafvikling og bandcare!

Som koncertafvikler er du med til at få aftenen tid at glide fra start til slut. Du er dén, der hilser og tager godt hånd om artisterne, sørger for at backstage fungerer og hjælper med praktiske opgaver før, under og efter koncerten. Med andre ord bliver du en vigtig den af den oplevelse artister tager med sig fra RUST – og er med til at sikre, at stemningen er lige så god bagved scenen som foran scenen.

Du tilmelder dig enten gennem TILMELDINGSFORMLEN eller via [email protected].


VI LEDER EFTER DIG DER

… brænder for live-musik og har lyst til at være en del af maskinrummet bag en god koncertoplevelse. Du er imødekommende og trives med at få ting til at glide – også når tempoet stiger. Du kan arbejde selvstændigt, har øje for detaljer og forstår, at en god backstage-stemning er med til at skabe de bedste rammer for både artister og crew. Du tager naturligt imod mennesker, får dem til at føle sig velkomne og hjælper gerne med både små og store praktiske opgaver. Erfaring er ikke et krav – vigtigst af alt er, at du har gode værtskabs evner, har lyst til at give artisterne en god oplevelse og blive en del af RUST fællesskabet.


VI TILBYDER

…at blive en del af fællesskabet på RUST, hvor frivillige spiller en vigtig rolle i at skabe gode koncertoplevelser. Du kan selv bestemme, hvornår du vil tage vagter, og vi sørger for aftensmad og drikkevarer, når du arbejder. Derudover inviteres hele RUST fællesskabet til fællesspisning på Funke den første onsdag i hver måned.

Derudover tilbyder vi:

  • Et personalekort, der giver 50 % rabat på RUST og andre udvalgte barer, blandt andet The Flatiron, Funke, Grøndalskroen og The Mudhoney
  • Gavekort til Rust og de andre barer, som tankes op hver gang, du tager en afviklervagt. 
  • Fri adgang til koncerter på RUST og mulighed for at invitere 9 venner med på RUST natklub hver weekend.
  • Fællesudflugter for frivillige til koncerter på andre venues i København

Krav til frivillige: 

  • Du er minimum 18 år gammel
  • Du kan tale og forstå engelsk

Hvis du har nogle spørgsmål, er du velkommen til at skrive en mail til [email protected]